Undervandsplanter, som drejer og vingler
af bidt af graadige Fiske paa Vejen,
buskede Tarrer, som svejer og svingler,
Rodskud, som aldrig naar ud af Grejen;
i tusindvis stimle I op af Dybet
vildtvoxende, haaret, slimet af Krybet.
Aldrig har I naaet op i den lysende
Flade, hvor hvide Aakander svømme,
græssende Fiske søge sig frysende
bag Jer et Læ for kølige Strømme.
Det er Eder, som lænke den Trættes Hænder,
naar han forkorter sin Livstraad engang,
det er Eder, som vikle sig om hans Lænder
Eder, jeg vier min Sang.