Hvortil de mange Kvaster
og »Kæledæggen«s Runding
og det Mackart’ske Stads der
i Blomstervasens Munding.
Jeg fatter ej du ynder
de karaktérløst bløde
og silkestukne Hynder
vamle som pisket Fløde.
Jeg elsker Søjlens Rankhed
ved Sofahjørnet sat,
mod Kejsertidens Slankhed
bli’r det Moderne fladt.