Jeg frygter Granskoven,
ved Aften frygter jeg den,
naar de sorte Grene
række knoklede Arme
udover Vejen
og Skyggerne flygte —
og Skyerne bænke sig
yderst ude
som sære Former
af vredladne Kæmper,
en Knytnæve
strækker sig truende
op i den luende
gyldenstyksfarvede
Aftenhimmel.