Naar alle Længsler vaagner
og alle søde Drømme,
naar Morgenduggen blinker
paa Øjet blank og vaad —
ak, vogt da vel dit Hjærte,
lad Duggens Perler strømme
og dybt i Sjælen sænke
sin sommermilde Graad,
— naar Morgenduggen blinker
paa Øjet blank og vaad!
Dit Hjærte er en Skovbund
af duftende Violer,
der sig beskedent gemme
bag Skovens Bøgesal —
og al din Sjæl er mild,
som en Foraarsdag er sval,
naar over frie Enge
sig Sommerfugle soler.
— Dit Hjærte er en Skovbund
af duftende Violer!