Stengaarden ligger skjult bag høje Hække.
Hvor Skovene mod Furesø sig strække
der ligger den som Lærken paa sin Rede.
En fager Markvej fører did langs Hegnets Bølger
og Duft af Hyld og Kløverblomst mig følger,
Brombær og Hindbær deres Ranker sprede
henover Gærdet, Kongelys og Snerler
kredentser Hegnet som et Skum af Perler
paa Bægerranden ved en landlig Fest.
Stengaarden byder mig velkommen som sin Gæst.