Luften er svanger med Hyldeduften
strømmende ud fra det blomstrende Hegn;
Svalernes vippende Flugt gennem Luften
varsler behændigt den kommende Regn;
mens jeg gaar op under Stengaardens Dige
følger vel Øjnene Svalernes Færd;
Tankerne dvæler i Drømmenes Rige,
her er min Hustru og Hjemmet mig nær.