Aage Matthison-Hansen (1864–1938)

Jeg husker en Vinter, da Kulden skar

gennem Marv og Ben, gennem Vinterfrakken,

det havde snéet; men Himlen var klar

og Tøsjappet kildrede mig i Nakken.

I daarligt Humør jeg gik til mit Hjem

og søgte lidt Siesta i Lænestolen,

et nyt Bind Vers var paa Bordet lagt frem,

der laa det og lyste i Vintersolen.

Jeg greb det og vendte de hvide Blade

og læste og læste bestandig mér,

da gik det, som naar der et Under skér,

mine Vintertanker blev ungdomsglade.

Digtenes Muse stod midt i min Stue,

med Solskin og Blomster, Æble og Drue.