Død og Skilsmisse
efter
efter
N. Lenau.
N. Lenau.
Det er Guds Godhed, der føjed det saa
at hvor et Menneske for Døden laa,
i Kreds hans Nærmeste sagte træde
til Dødslejet hen og græde, græde.
Da kunne for Taarer de ikke sé
den grufulde Angst og den bitre Vé,
naar Aand fra Legem sig skulle skille,
det sidste Suk og det dybe Stille.
Langt tungere var clet, om de kunde sé,
og Hjertet ej rørtes af Dødens Vé,
da maatte de hele Livet lide
en hemmelig Angst for hin Kamp at stride.
Thi sværest af alt ifald de saa
en Rædsel større end Døden dem naa,
og deres Øjne lærte at kende
Hjerternes Skilsmisse mellem tvende.