Aage Matthison-Hansen (1864–1938)

Møde

efter

Hsieh—tiau,

479–502.

(Dyn. Tsei.)

Dengang Skoven sig omslynged
med det friske Løv,
og da sødt i Luften gynged
Skyr af Blomsterstøv

ved en Slotsfest Nan-wei herlig
for sin Elsker stod,
og hun smilte til ham kærlig,
fandt ham skøn og god,

da han brød en Blomst af Haven
med sin fine Haand,
Nan-wei takkede for Gaven,
greb den spinkle Vaand,

stak den ind i Haarets Bølge,
bagom Smykket ind,
at den Jadens Blaa kan følge
med sit Rosenskin.

Blomsten maatte falmet segne,
inden Dagen svandt,
deres Elskov maatte blegne
som hint Elskovspant.