Der lyser Sol fra Østen
i Gerning som i Digt,
den troende Kineser
han beder ej af Pligt.
For Kuan-fu-tsi’s Alter
hver Morgen slaar sit Hoved
mod Gulvets haarde Træ.
Han tror paa sine Guder
og ænser Verden ej;
mens frigjort Sjælen stræber
ad Kraniebjergets Vej.
Gud Fader for dit Aasyn
han bøjer glad sig ned
og hilser Dig som Solen,
du Sol fra Østerled!