Aldrig stanser Hjertets Længsel,
medens vi i Dalen gaa,
bryd da kækt det trange Fængsel,
at du kan mod Maalet naa!
Stig imod de høje Bjerge,
dér, hvor Solen staar i Brand,
med din Vilje som dit Værge
hug dig Vej mod Lykkens Land!
Hvo, der meget har at tabe,
han skal vogte vel sin Vej,
og i Smerten skal han skabe,
ellers naa’r han Maalet ej!