Min Sjæl var som et Skumringsland
ved Drømmenes Forlis,
og landfast med den golde Strand
laa Havets blanke Is.
Men ved dit Komme Bølgen flød
med Foraar til mig ind,
det var, som om en Golfstrøm brød
sin Vej ind i mit Sind.
Da blev der Isdrift overalt,
tilsidst brød Solen frem,
og hvor dens stærke Straaler faldt,
der grønnedes mit Hjem.