Som Træets Ved hvert Aar vil skyde Ringe
umærkeligt som Dagens Timer vandre,
vil Tiden langsomt vore Træk forandre;
men Troskabs Kildespring vil evigt springe.
Tro ej, at Tiden kan vor Elskov døde
lig Vandflods-Skove, slimede af Alder;
naar Solens Flamme i et Brændglas falder,
kan selv et fugtigt Træ for Ilden gløde.
Tungt sukker Poplen, naar dens Blade spredes
for Rusk af Efteraarets skarpe Vinde,
og vi har alle Vinteren tilbage.
Hvert lystigt Billed og hver Sang, der grædes,
vil svømme ovenpaa de svundne Dage,
naar Løvet falder, Vinteren er inde.