Andrea del Sarto
En Monolog.
En Monolog.
Snart er det Nat! Hvor langsomt Solen daler,
snart vil bag Aftenskyerne den svinde
og Flodens hvide Taager mig omspinde
som denne Hustru, hvorom Florents taler.
Du blanke Flod, som Solens Nedgang spejler!
du blege Perle, Aftenhimlens Smykke!
skal evig Mistro tære bort min Lykke
med disse Taager, der i Luften sejler?
Har de ej hendes Form! — Jeg tror, hun lister
usynlig om mig — her er, hvad jeg ejer,
din Gunst var mig saa dyrekøbt en Sejer
— gaa bort, du Kvinde, som fra Taagen frister!
Forgæves jeg dog efter Skyggen jager,
thi Øjet taler med en brusten Stemme
— et Stjærneblink, jeg vil i Sjælen gemme —
en dyster Klang, som Ingen fra mig tager.
Hun er den Drøm, der gennem Hjærtet bryder
saa vilter som en Bæk ved Foraarstide,
hun er den Ungdom, som har levet ved min Side,
hvis Flugt mig mer end Kunstens Tab betyder.
Jeg vil gaa hjem — til Lærredet jeg fæster
de brune Øjne, Læberne, som smile
i Kunsten finder jeg den søgte Hvile
ej længer Skyggebilledet mig gæster.
Hvorfor forlod du mig, Lucrezia, min Frue!
Se, om din altfor uskyldsrene Pande,
jeg slynger disse hvide Turbanrande,
som Vémods-Engle deres Sørgevinger bue.