Naar Søvnen vifter med sin Valmustængel,
jeg som et Maanelys dig for mig sér
og dine Drømmeøjne til mig lér
som gyldne Strømme fra en Lysets Engel.
Naar Søvnen vifter med sin Valmustængel
paa Hovedpuden dine løste Haar
en Helgenkrone om dit Hoved slaar
— et Hav af Lys min Ensomhed omflætter —
Du er et Maanelys i mine Nætter,
et Solskinsdigt, naar jeg ved Dag dig sér
og dine Drømmeøjne til mig lér
som gyldne Strømme fra en Lysets Engel.