Konge! Du kaares til Thinge,
Kronet bestiger Du Thronen,
Fyrster og Herrer de første
Folkenes Hylding Dig tolke.
Fredrik! de salvede Fædres
Festligste Tid har Dig giæstet,
Himlen og Jorden Dig hiemle
Hæderligst Skioldungesæde.
Dannemarks elskede Dronning!
Dig vi lykønske, Maria!
Kiær er Du Fredrik og kaaret;
Kronen at dele og Thronen;
Moder for Landet! Dig leder
Lykken, og Hæder Dig smykker,
Dannebods Dyder paaskiønner
Dan efter Fortidens Vane.
Dag! som for Dannemarks Rige
Dyrebar, vier dets Styrer,
Unge i Oldtidens Sange
Islandets Sønner Dig prise;
Ristede Runer skal fæste,
Rindende Høitid! dit Minde;
Evig i Odinske Staves
Ord skal din Herlighed vorde.
Daner i samtlige Zoner
Synge om Riget forynget,
Frydes det atter ved Freden,
Falme skal ikke dens Palme.
Solen, fordunklet og dalet,
Dagen os førte tilbage;
Skinnende Verden forskiønner
Skioldungers Lykke den bolde.
Fædrene følger, o Brødre!
Freder om Konningesædet,
Falskhed, den feige, ei elsker,
Fædrelandskierlighed hædrer;
Frodes og Christians og Fredriks
Fane da kneiser blandt Daner,
Oldenborgs Ædlingers Vælde
Aldrig i Norden skal falde!
Finn Magnusen.