Mørke Nætters barske Sus,
sorte Strømmes Tordenbrus
mod en vild forreven Bred
gyder i mit Indre Fred.
Natten sort — og sort mit Sind,
Maanen bleg — og bleg min Kind,
Bølger larmer højt mod Kyst,
Ekko lyder i mit Bryst.
Nattens dystre Poesi,
tunge, tunge Melodi
sletter ud en Kvinde skøn
af mit syge Hjertes Løn.