Oktobernatten er kølig,
Maanen døser bag Skyen,
Lysreklamerne glimter
rødligt, derinde i Byen.
Stille og tavs er Naturen,
dog høres saa mange Stemmer,
det er som de bange lister
sig ud fra de mørke Gemmer.
Og her i den gamle Mølle
Turbinen stønner og sukker,
mens Aaens Strømninger surler
og op mod Bredderne klukker.
Og oppe i Himmelhvælvet
tindrer utallige Stjerner,
for dybt i Aaen at spejles
som tusinde smaa Lanterner.
O, hør blot hvor Løvet skælver,
naar Efteraarsvinden suser —
og stjaalne Strømme pibler
frem fra de stemte Sluser.
Se Egens den mørke Skygge
udover Aaen hviler,
og se hvor Maanen forsølver
og skærer paa Strømmen Riler.