Der er Liv, der er Sol i Bygholms Park —
der er flydende Guld i de dryppende Draaber,
det damper fra Træernes fugtige Bark —
der er sprudlende Kraft i Naturen der haaber;
og Svanerne ror med Sølvskum om Bov,
mens Bogfinken kvidrer til Foraarets Lov:
Der er Vaar i Naturen — Illusion i mit Bryst!
Lærkerne jubler i duftsvanger Luft:
Herlige krydrede Grødeduft!
Knopperne svulmer og længes mod Brud,
mens Vinden synger det ventede Bud:
Nu kommer Vaaren saa stille og tyst!
Endnu er alt blot en Anelse, Drøm,
der gærer i Solens Guldstraalestrøm. — —
Mit Indre gribes af samme Længsel,
mit Bryst er for trangt, for Hjertet et Fængsel.
O, sælsomme Vaar, o, sælsomme Lyst!
— — — —
I Dag fandt jeg den første Viol
paa en Plet i Haven med Læ og Sol. — —
I Aften jeg fæster den ved dit Bryst —
der pynter en bly, lille Vaarametyst.
O, elskede Kvinde, hvor Livet er lyst!
— — — —
Jeg griber min Pen, og jeg standser min Gang,
jeg sætter mig ned og skriver en Sang. —
Naturen er fyldt med Rytmer og Rim — —
Poesi — Poesi i det mindste Kim —
Der er Sang i Naturen — Sang i mit Bryst!