Før syntes jeg, at Sorg var noget tungt
og taarefuldt — en dyb og bitter Graad.
Nu ved jeg, Sorg er noget grønt og ungt,
mit Hjerte længes mod at leve i.
Nu ved jeg, Sorg er noget sælsomt smukt,
som lever udenfor mit eget Bryst.
Mit Hjerte drømmer i sin Løndom om
at grønnes i en dyb og bitter Graad.