Du dybe Nat, grib os i denne Stund,
sænk os i dine Bølgers brede Brus,
skænk for en Time kun en mægtig Rus.
Vi tørster mod din store, røde Mund.
Vi hører, som i Drømme, stærke Trav.
Vor store Elskov higer dig imod
ad vildsom Vej med alt sit røde Blod,
som Floder higer mod det dybe Hav.
Fra Fødslen bærer vi den vilde Trods.
Men tag os i din store, rige Favn,
da smelter bort, som Taarer, alle Savn.
Kom, dæk dit røde Purpur over os!