Hver Morgen vil mit Hjerte kime
af Glæde over Dagens Fest.
Hver Dag for mig er som en Time.
Hver Time som en evig Gæst.
Hver Morgen ser jeg Dagen fødes
saa skøn, som den, der intet ved.
Hver Aften ser jeg Dagen ødes
og synke ned i Evighed.
Hver Aften ser jeg Dagen glider,
af Skumring bleg, i Døden ind.
Det aner mig, at Dagen lider
af samme Længsel som mit Sind.
Det aner mig, naar Dagen lider
og gemmer sig ved Dødens Bryst,
at Dagen dølger alle Tider
i Skumringen en Sjæl i Høst.