Det er i Nat den store, gyldne Time,
den Time, da jeg skal i Skoven møde.
Ak, alle Haab er endnu ikke døde.
Det grønnes atter i mit Hjertes Øde.
Det er i Nat den store, gyldne Time.
Det milde Mørke møder mine Hænder.
I denne Nat vil alle Væsner sove,
og ingen Maane, ingen Stjerner vove
at se paa os, der gaar i Glædens Skove.
Det milde Mørke møder mine Hænder.
— — —
Det er forlængst den store, gyldne Time.
Det er som Sorgen skygger for min Tanke.
Kun Skovens Stammer synes stadig ranke.
Se, Træet ryster tungt sin mørke Manke.
Det er forlængst den store, gyldne Time.