Der strømmer i Natten mod Rudernes Glar
en uendelig, sivende, sukkende Regn.
Det er, som om Rudernes tvende Par
slaar Kors for Mørket med hemmeligt Tegn.
En duftende Regn, der som fugtigt Støv
favnes af Skovenes dybe Bund,
der fanges af Mulm og filtres i Løv.
Et Varsel om Frugtbarhed — Vaarens Stund.
Der aander af Jord en vidunderlig Em
forjættende fuld af Grøde og Saft;
den stiger af Markens og Muldens Gem,
forløst ved Regnens livgivende Kraft.
Nu vaagner Naturen af Vinterens Blund,
den vokser som ved et hemmeligt Tegn,
den stiger i Vækst af en levende, sund,
uendelig, sivende, sukkende Regn.