Hulda Lütken (1896–1946)

Nu smuldrer Dagen.

Nu synker Lyset.

— Hvad vil min Tanke,

som stedse haster?

Nu lever Mørket

og siver langsomt

mod sorte Skove

og store Flader.

Engang i Tiden,

naar Livets Skove

for stedse lukkes,

skal du, min Tanke,

for evigt smuldre —

for evigt synke,

som Dagens Farver,

i Intetheden.