Jeg skuer dybt i Slægtens tunge Spor,
og ser en fremmed Mor, som vugger mig,
min Stammes Moder, mine Mødres Mor:
Almægtig stiger hun af Dybet op.
Jeg skuer dybt i Slægtens tunge Krop,
og ser det første Skød, som fødte mig.
Jeg skuer frem i Tidens dunkle Løb,
og ser en ukendt Grav, som skjuler mig,
min egen Grav, mig selv i Gravens Svøb:
Afmægtig hviler jeg blandt Jordens Kryb.
Jeg skuer frem i Tidens dunkle Dyb,
og ser det sidste Skød, som venter mig.
Jeg skuer ind i Evighedens Skakt,
og ser et flygtigt Stof, som formed mig
en Hvirvelsol, en evig Elskovsakt:
Guddommelig jeg ler i Havets Salt.
Jeg skuer ind i Verdensrummets Alt,
og ser det Gudeskød, som skabte mig.