Der drømmes dybe Drømme,
mens Mørket strømmer ud,
henover Bøgeskovens
første, spæde Skud.
Hvor er der godt at være? —
Hvor sover du, min Skat,
i disse Foraarsbølgers
drømmerige Nat?
Hvorfor er Foraarsnatten
saa skøn og dog saa stum?
Ak, er jeg helt alene
i dette store Rum?
Jeg spørger Foraarsmaanen
paa Himlens blide Bund:
Sig, vil du ikke græde
med mig en liden Stund?
Og alle Blomster spæde
sprang ud af Foraarsmuld,
mens Maanen græd af Glæde —
og Taaren var af Guld.