Hør til enhver, som Viisdom ynder!
Mel.: Naar du gaar grumme langt tilbage
Mel.: Naar du gaar grumme langt tilbage
Hør til enhver, som Viisdom ynder!
Dens høie Sprog jeg her forkynder;
thi Nøglen til dens Skat er min.
Slig Lærdom lærer ei Dottorer,
ei hele Verdens Professorer:
Drik Viin! — drik Viin! — drik Viin!
og Viisdoms Skat er din.
Ei Skjebnens Vægelsind dig røre!
Lad Lykkens Paddehatte kjøre,
mens du maa gaa din jævne Gang!
Naar Guldet gjør dem tusind Sorger,
din Pægl i Kjelderen du borger.
Du leer, — og glad — din Sang
ledsager Glassets Klang.
Og seer du Klodrianner stige,
og du maa ydmyg Pladsen vige
og spises af med tomme Ord;
naar fra de Herrer Exellencer
du gaaer med dybe Reverenser,
en Trøst — for dig — dog groer:
du drikker og er stor.
Naar Amor i dit Bryst camperer
og taalig du hans Lænke bærer,
saa du er næsten heel kaput,
og du da frygter at forkynde:
at Elskovs Spil du vil begynde,
saa drik! — og flux — din Glut
vil mærke, du er skudt.
Men om da Fanden hende rider
at ei din Snak hun høre gider,
men viser dig ad Bloksbjerg til;
du kjøbe dig ei strax en Strikke,
lyd mig, saa hænger du dig ikke.
Stik ud — en Pot! — den vil
nok drukne al din Ild.
Mod alskens Sorger, alskens Fluer,
brug, Broder! kun de røde Druer!
dig Fader Bacchus hjelpe vil,
thi Ingen har vi her i Staden
som mere hædrer Doktorgraden.
For ham — er sligt — kun Spil;
Han flux kurere vil.
Op, Broder! lad os derfor hylde,
den Gud, vi Lægedommen skylde,
og nyde froe hans Medicin!
Naar Druens skjønne Perler spille!
Du strømme seer din Lykkes Kilde.
Drik Viin! — drik Viin! — drik Viin!
Og Viisdoms Skat er din!