Min Bedstefa’r var Fisker,
men trak ej Lykkens Vaad.
En gammel Stærekasse
blev Faders Arvelod.
Da Stæren gik i Kassen,
var Fader syg af Sult.
Men hvor de Fugle fløjted,
saa ungt, saa længselsfuldt!
Og Svaret blev en Trille
dybt i min Faders Sind
og i sin egen Længsel
han lukked Stæren ind.
Der byggedes i Kassen
fra Gry til Aftenstund.
Da fandt min Faders Længsel
Vej til min Moders Mund.
Og nu kan jeg bevidne,
hvorledes det kan gaa:
Jeg er en Stæreunge,
der fløjter som faa.