Levy, Louis Nicolai, f. 1875, Forfatter. F. 9. Okt. 1875 i Kbh. (Mos.). Forældre: Reservekirurg, senere Korpslæge Adolf Julius L. (1845–97) og Petra Jeannette Wulff (1845–1928). Gift 1° 7. Maj 1898 i Kbh. (b. v.) med Clara Angelica Larsen, f. 9. Juni 1875 i Valby (Helligg.), D. af Skræddermester Lars Martin L. (1817–93, gift 1° 1854 med Clara Angelica Hesselberg, 1830–64) og Emma Nicoline Larsen (f. 1844). Ægteskabet opløst. 2° 15. April 1911 i Paris med Malerinden Margrete Erichsen (se Levy, Margrete).
L. blev Student 1894 fra Mariboes Skole og n. A. cand. phil. Han studerede et Par Aar Medicin, men blev tidligt Journalist og Forfatter. Han redigerede allerede 1895–96 Tidsskriftet »Ungt Blod« og 1901 Bogen »Ungdom«, hvor alle Datidens unge Talenter var repræsenteret. Han korresponderede i adskillige Aar fra Udlandet (fire Aar i Paris) til »Politiken«, »København« og »Berlingske Tidende« og var 1913–23 Teateranmelder, bl. a. i »Tilskueren«. Hans første selvstændige Bog var Fortællingerne »Breve fra Ensomheden« (1898); senere kom »Invalideklubben« (1900), det fortællende Digt »Simon Ring« (1901), »Børnerim« (1904), den filosofiske Bog »Byg dig en Ark«, en Art Prosadigt (1904), Digtsamlingen »Dansk Foraar« (1906), Romanen »Hjemkomst« (1907), den fantastiske Fortælling »Menneskeløget Kzradoch« (1910), »Børnevers« (s. A.), Fortællingen »Den gamle Verden« (1910), Romanen »Gaarden« (1911), Fortællingen »John Offer« (1912), »Mors smaa Børnerim« (1914) og Prosadigtet »Jøden som Fredsstifter« (1918). Sammen med Svend Borberg skrev han Skuespillet »Vort Hjerte« (1921, opført paa Det kgl. Teater). Der er udkommet flere Udgaver af hans samlede Børnevers, bl. a. »De 150 Børnerim« (1931); en Luksusudgave, illustreret af hans Hustru Margrete, f. Erichsen, udkom 1935. Det er især paa disse Børnevers, at L.s Ry beror. Nogle af dem er allerede blevet klassiske og folkeyndede; adskillige blandt dem henvender sig dog i Virkeligheden snarere til voksne end til Børn, der kun i Undtagelsestilfælde er i Stand til at opfatte Symbolikken, Dobbeltspillet af Naivetet og Dybsind. Det vilde dog være urimeligt og uretfærdigt, om L.s øvrige Forfatterskab helt skulde overskygges af hans Børnerim. Det er en i den Grad forskelligartet Produktion, at man faar Indtrykket af, at L. helt fra først af har sat sig den Opgave aldrig at gentage sig selv, men hver Gang vise et nyt Ansigt. Allerede hans første Bøger var egenartede baade i Indhold og Form, mest maaske dog i Form, thi han skrev en fin, sikkert afvejet Stil, der var helt blottet for Begyndernes vanlige Overdrivelser. Ingen skulde da have troet, at den Forfatter, der skrev »Breve fra Ensomheden«s og »Invalideklubben«s kølige, let ironiske, behersket følelsesfulde Stil, nogle Aar efter skulde svinge sig op til den lyrisk patetiske Stil, der præger et Arbejde som »Byg dig en Ark«, en profetisk Stil, som fjorten Aar senere viste sig igen i »Jøden som Fredsstifter« (1918). Stilen og Kunsten fra L.s Ungdomsfortællinger vendte tilbage i Romanen »Hjemkomst«, men uddybet af de mellemliggende Aars Erfaringer; Sproget er her saa rent og modent, Psykologien, der behandler 90’ernes Ungdoms splittede Mentalitet, saa intelligent, at den indtager en smuk Plads mellem Datidens typiske Romaner. To senere Prosaarbejder som »Den gamle Verden« og »Gaarden«, der udkom med blot et Aars Mellemrum, er saa vidt forskellige, at ingen vilde have fundet paa at tilskrive dem den samme Forfatter, den første en yderst subtilt berettet Sjælehistorie, den anden en helt jævn og helt ægte Fortælling fra Landet. — L. har taget levende Del i praktisk organisatorisk Arbejde inden for sin Stand, var 1920–30 Medlem af Forfatterforeningens Bestyrelse, 1925–26 af Radioraadet og 1925–28 af dets Programudvalg.
Chr. Rimestad in: Dansk biografisk Lexikon, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 2. udg., 1932–44, bd. XIV, p. 312–313.