Herren har talt: Byg dig en Ark af Gophertræ!
Og mand den ud med Han og Hun af Folk og Fæ.
Tag tvivlsomt Folk, som intet Sted har hjemme
og lær dem Livets største Bud: at tro og glemme!
Tag Fæet fra den lune Stald, at det kan lære
at brøle til en tyrehornet Skæbnes Ære.
Og let saa Anker! — Verden vil forgaa;
dog du skal ikke dø, men strande i det’ blaa.
Jeg skænker dig Livet — — ak Noah, Noah min,
lær af din vilde Rædsel at plante gylden Vin!
Du sejler over Verdens Undergang — og se:
du sender ud en Due, der hedder Maaske.
Du sejler over Have, hvor Bølgerne faar Ro,
du sender ud en Due, der hedder Monstro!
Men der, hvor du strander, der har du Ret at være,
i nyskabte Egne, gammelkendte og kære.