Sorte Skygger i Flok og Følge
luvslidte mødtes til Korsvejsstævne.
Vinden flød som en vældig Bølge
gennem en Egemurs møre Revne.
Ti Tusind Skygger gik frem af Grave,
bort over Tuerne monne de træde.
Døden stod strunk i sin sorte Have,
Granerne svedte Rædslens Væde.
Skovene hørte Skyggernes Klage:
Hvad blev os givet? Hvad blev os givet?
Ti Tusind Røster: Giv alt tilbage,
aa giv os Livet, aa giv os Livet!
Sorgen sang i de dybe Røster,
Vinden slog hen over aabne Grave.
Døden lo . . . denne store Trøster
lo og græd som en ufri Slave.