i Stil og Versemaal inspireret af Hauchs Polsk Fædrelandssang.
Mens den sidste Hilsen drøner tungt fra Ø til Ø,
gaar den sorte Dødningsejler over Østersø;
over dybe, dunkle Vande skrider den med Sorg,
fører hjem den døde Konge til hans Fædres Borg.
Østersø, som kærligt trykker Danmark i din Favn,
bær ham sagte, bær ham varligt sidste Gang i Havn!
Folket bar ham jo paa Hænder, indtil Døden tro;
gerne vilde det ham baaret til hans sidste Bo.
Ser du Dannebroge sorgfuldt sænket paa sin Stang?
tit har du jo set det flyve stolt med Sejerssang.
Hører du det danske Løsen bringe Sorgens Bud?
vel maa du jo kende Klangen af de danske Skud.
Østersø, din Ros er knyttet til det danske Flag;
hver af dine Bugter minder om et Helteslag;
stort i Verden blev dit Rygte ved det danske Sværd:
vis nu Dannerkongen Hyldest paa hans sidste Færd.
Bær ham sagte, bær ham varligt; lad fra Kyst til Kyst
dine Bølger dæmpet klage som en Havfrurøst!
syng om Danmarks gamle Dage, Mindets Herlighed!
syng om ham, der tog i Graven Folkets Hjerter med!