Thøger Larsen (1875–1928)

Digter, du, som dyrkede Oldtids Guder,

saa vi saa dem endnu i Nutids Himle,

du, som sang, saa vi ud fra Dagens Ruder

      stirrede svimle!

Du, som spilled Fløjten i Danmarks Have

saa der lo Khariter i Løvets Gemmer,

saa at Fauner sprang over Gærdestave,

      alting fik Stemmer.

Hede Hekse, leende Livsgudinder

dansed hen i Dagen blandt Danmarks Høje,

Bakkhosbarnet leged med røde Kinder,

      lo mod vort Øje.

Pennen sprang ad Bladet paa Bukkeklove

fra Papiret saa vi Satyrer danse, —

der for atter vi fra de danske Skove

      rækker dig Kranse!

Solens Digter, Festens, de lyse Stunders

store Sanger, atter din Aand vi ærer —

lader Toner hilse dit Vaarvidunders

      lysende Sfærer!