Der er Lys i det blaa!
Det er Stjernerne smaa,
som vil bryde det mulmede Slør!
Der er stille og tyst
over Sø, over Kyst,
medens Dæmringen falmer og dør! —
Der aander en sagtelig Klage
lig Luftninger køle og svage
i Tusinder Sind!
Det er Længslernes Sus, —
det er Trængslernes Brus
fra den svundne, den dystfulde Dag;
det er Vemodets Skær
fra den Tankernes Hær,
der har stridt for sin møjsomme Sag;
det er magtløse Ønsker, der stunde,
mens Blomsterbladene blunde,
mod Feernes Land.
Men for Ønskernes Flugt
ligger Maalvejen lukt!
Der er Gitter for Feernes Havn!
Kun de Drømme, der fly
for et groende Gry,
tage Ønsker og Længsler i Favn.
Det er Daglivets Stræben, der bringer
omsider de hævende Vinger,
der føre mod Maal.