De fire Aarstider(Til Hr. Observator Torvald Køhl)ForaarNaar Nordens Lande sig mod Solen bøje,det unge Foraar skrider over Høje.Hun vinker Søndenvinden op at danseog Barnet ud at binde Blomsterkranse.SommerStaar Solen mellem os og Krebsens Stjerner,i salig Søvn sig nærer Frø og Kerner.Det næste Livets Flor det faldne følger,og Ungdom svaler sig i Svulm af Bølger.EfteraarMen atter daler Lyset for vort Øje,og Leen sabler Livet ned om Høje.Sangfuglen rejser bort, og Græsset mørkner,og Dyr faar travlt, før Agrene bli’r Ørkner.VinterStenbukkens Stjerner staar nu Sol bag Ryggen,Sneriget daler ned, og lang er Skyggen.Ved Bord og Lampe Jordens Børn sig sætterog lukker Døren for de sorte Nætter.