Stjernernes Kamp, før Verdens Ende
Slutningen af de sibyllinske Oraklers 5. Bog. Oversættelse fra Græsk.
Slutningen af de sibyllinske Oraklers 5. Bog. Oversættelse fra Græsk.
Sibyllen:
Hisset i Stjernerne saa’ jeg den klare þálios’ Trusel
og Selênaíes grufulde Galde i Lynenes Flammen.
Stjernerne yppede Kamp, og Gud gav dem Lov til at strides.
Imod Éálios raste der vældige Ilde i Oprør.
Fôsfóros førte en Kamp, mens han svang sig paa Ryggen af Løven,
frem Sêlnaíe tvehornet fnyste i vekslende Retning.
Stenbukken stangede heftigt Tyren den unge i Nakken,
Tyren berøvede Stenbukken Solhvervsdagen [1] til Gengæld.
Bort Oríon snappede Vægten, den saas ikke mere,
Jomfruen veksled i Vædderen Tvillinge-Stjernernes Skæbne,
ud Plejaderne sluktes, og Dragen fornægted sin Zone,
Fiskene dykkede ned, hvor Løven havde til til Huse,
Krebsen blev ikke inde, men flygted af Angst for Oríon,
Skorpionen hug Halens Braad i den rædsomme Løve,
Hunden fjerned sig glidende bort fra Éálios’ Flammer,
Vandmanden tændtes ved Ildens Kraft fra den stærke Faeinos.
Uranós selv kom i Oprør, til han fik de kæmpende splittet,
harmfuldt han slynged dem hovedkulds ned imod Jorden tilhobe,
brat blev de kastet i Bad hos Okeanòs, hvor de stak hele
Jorden i Brand, og der blev kun en stjerneløs Æter tilbage.