Hej, min Skrænt ved Piledammen,
hvor jeg gik med Mischko sammen;
stadigt jeg paa Mischko saae,
til jeg, bums, i Vandet laa.
Bælte, Særk og Underkjole
lod jeg rask til Tørring sole,
men for min Stump Silkebaand
skar min Mo’er en Pilevaand.
Av, det sved i Ryg og Lænder;
Prygl for ham, som knap jeg kjender!
Selv gjør jeg jo aldrig Fjas,
blot med Petro, Paul og Vlas.
Fritz, Trofim, Vasjùk og Svende,
som Ivàn, omkring mig rende;
men, da Fa’er jog Martin væk,
blev der ømt, hvor jeg fik Smæk!