Mørke Skov, hvor Ulven har sit Leje dulgt,
dæk mig tæt med Grene, jeg er haardt forfulgt.
— Ikke kan jeg dække Dig med Grene,
de er hundred Mand, og Du er ene. —
Dybe Kløft med Bregnekrat og Rullesten,
gjem mig: de er hundred Mand, og jeg er een.
— Ingen Nytte til, at jeg Dig gjemmer,
hør, hør Hestetramp og høje Stemmer!
Steppemark med Sommersol og Blomster blaa,
hej, du frie Mark, hvor der er Plads at slaa,
godt i Steppens lange Græs at falde.
— Hej! Kom an, hvo tør, kom an, kom alle! —
Lillerussisk.