Hej, Du Regn, Du Regn, som Græsset væder,
hvorfor er jeg fremmed alle Steder?
Hej, Du Blæst, Du Steppens høje Stemme,
hvorfor har jeg ingen Steder hjemme?
Mangen Sti sig snoer paa Steppen vide,
lige mørk er hver ved Nattetide.
Over Steppen gaaer jeg ud i Rlinde,
om ved Daggry jeg mit Hjem maa finde.
Lillerussisk.