Rind, I Taarer, blanke, hede,
rind og rind Jer tørre;
gro paa Marken, grønne Hvede,
gro og gro Dig større!
Gro højt over Skovens Toppe
ind i Himlen vide;
siig den kjære Gud deroppe
alt, hvad jeg maa lide!
Fjender flest og Venner færrest,
Sorgen fulgt af Skammen;
giv mig, Gud, igjen min Kjærest,
før os atter sammen!
Lillerussisk.