Fyger Sneen tæt for vilde Vinde,
ingen Fugl kan Vej i Skoven finde.
Over Sne og frosne Fyrrerødder
flygter Pigen bort paa bare Fødder.
Og en lille Gran sit Hoved ryster:
»Fryser Du om Fødderne, min Søster?« —
»Gran med Grene smaa af Rimfrost fulde!
mine Fødder føler ingen Kulde,
men af Gru mit Hjerte frøs til Døde
for en Gjerning, jeg kan aldrig bøde.« —