Stille Sava, Strøm, som glider blank og stum,
hvorfor slaaer Du Bølger nu med Skvæt og Skum?
Stille Sava, Flod, som rinder tyst og let,
hvorfor slaaer Du Bølger nu med Skum og Skvæt?
Plumred Dig en Kronhjort fra den mørke Skov?
Tramped Ali-Bey Dig haardt med Hestehov? —
Gjerne rækker jeg en Drik til Skovens Hjort,
Ali-Bey jeg skyller med min Hvirvel bort!
Men en dejlig Jomfru kom en Morgenstund,
tvætted sig og kyssed mig med Rosensmund,
tvætted sig og snehvid udi Favn mig sprang.
Derfor kom min stille Strøm i Bølgegang.