En Svane flyver under Himlens Hvælv,
Fugl Phønix er den kaldet; Sagnet melder,
At den er fast saa sjelden som Du selv,
Og vingelet, saa Døden ej den fælder.
O flyv og Du den mørke Død forbi!
Men vil den naa Dig, skal i Baal Du sanke
Hvert solbeskinnet Haab, Du hviled i
Paa Tinden af din himmelhøje Tanke!
Og tænd da Baalet ved dit Smil i Brand;
I Flammens Hvirvel skal Du dristig springe:
Paa Virakskyer, der gaa mod Edens Land,
Vil ung og klar til Himlen Du Dig svinge!
Dér straaler Du, min Længsels hvide Brud!
Naar Sol og alle Stjerner er brændt ud!
Efter Michel Drayton. † 1631.