Jolanthe sidder i Bur og syer
Og sømmer ud baade Blomst og Dyr,
Hun sømmer en Hue med Silkerand,
Hendes Moder skjænder saa højt, hun kan.
Nu skjænder jeg paa Dig, Jolanthe!
Jolanthe spørger kjær Moder sin:
»Og skjænder Du nu, kjære Moder min,
Fordi jeg har krøllet min Hovedtop,
Hvadeller fordi jeg staaer sildigt op?« —
Nu skjænder jeg o. s. v.
»»Jeg skjænder ej for din Hoyedtop,
Ejheller fordi Du staaer sildigt op;
Jeg skjænder, for Du gaaer til Døren hen
Og taler med fremmede Riddersmænd.
Nu skjænder jeg o. s. v.
Du taler for meget med Grev Mahi,
Og griber din gamle Mand Dig deri,
Saa gjør han det Værste, Du tænke kan,
— Tilsidst vil han slet ikke være din Mand!
Nu skjænder jeg paa Dig, Jolanthe!««
Efter en gammel fransk Romance.