Spred Dig vidt omkring, Du min tætte Skov,
Du min dybe Flod, rind Du ganske tør,
Rind Du ganske tør, at jeg komme kan
Til min bedste Ven paa den anden Bred.
Paa den anden Bred gaaer den store Hær;
Foran Hæren gaaer Generalen selv,
Men min bedste Ven gaaer der allersidst,
Og han gaaer tilsidst, og han vakler stærkt.
Og han vakler ej af den søde Vin,
Men han vakler kun af sit dybe Saar,
Og min bedste Ven tager Huen af,
Og han hilser dybt og han bøjer sig:
»Nu farvel, farvel, Du mit Fædreland,
Du min Fader kjær, kjære Moder Du„
Og min hele Sjæl, Du min Ungdomsbrud,
Du min Ungdomsbrud og min Kjærlighed!«
Efter det Russiske.