Øde Bjerge, tørre Bjerge,
Ingen Blomst paa Bjerget trives,
Trives vil kun Gyvelbusken;
Og paa Gyvelbusken sidder
Ungen Ørn med blanke Vinger.
I sin Klo en Ravn han holder,
Dog han hugger ikke Ravnen,
Men han basker den og spørger:
»Sorte Ravn, hvor har Du været?«
»»Jeg har været fjernt paa Steppen
Fjernt paa Steppen ved Saràtow,
Om en fældet Falk jeg kredsed.
Trende Fugle sad hos Falken,
Første Fugl var Falkens Moder,
Men hans Søster var den anden
Og hans unge Brud den tredie.
Stride randt hans Moders Taarer,
Mere stridt end Volga ruller,
Søstren græd, som Bækken flyder,
Bruden græd, som Duggen falder;
Solen skinner over Steppen,
Snart er Duggen tørret bort!««
Efter det Russiske.