Sus ej saa højt, min Moder, Du grønne Skov,
vær stille, til en Helt har sin Vise lagt!
I Morgen skal jeg frem for den høje Ret,
og Dommeren er streng, det er Czaren selv.
Da vil min Herre Czaren forhøre mig:
Nu svar, mit Barn, nu sig mig, Du Bondesøn!
Hvem hjalp Dig, naar Du plyndred og øved Vold?
Var dine Fæller mange, som fulgte Dig?
— Velan, vor Tros Forsvarer, Du store Czar!
det skal Du faa at vide foruden Falsk;
jeg havde fire Fæller, som fulgte mig:
min første Fælle hedder den mørke Nat,
min anden stærke Ven var min rappe Hest,
min tredie Kammerat var mit haarde Sværd,
min fjerde var min Bue med Sener spændt,
Da ler vor Tros Forsvarer, den store Czar:
Ret saa, mit Barn, det ser jeg, Du Bondesøn!
Du baade plyndrer godt og Du svarer godt.
Og derfor vil jeg naadig forlene Dig
et tømret, luftigt Slot paa den frie Mark:
to lige Bjælker opad og en paa tværs.