Min Længsel faar Vinger og flyver til dig hen
Paa Rhytmernes klingende Strømme!
Du er jo min Veninde som jeg er din Ven,
Du elsker mig jo trofast, som jeg elsker dig igjen,
Du slutter mig jo ind i dine Drømme!
Til hver kvidrende Sanger du hvisker jo mit Navn
Og beder den mig Hilsen at bringe,
Hver Stjerne du betror jo din Længsel og dit Savn,
Du synger mine Sange i Skovens friske Favn,
Og derfor skal i Sang min Hilsen klinge!
Her sidder jeg saa ene den lange, lange Kvæld
Og drømmer om de lyse Somnerminder;
Mit Øje op sig løfter til Stjernehimlens Tjeld,
Saa mangt et yndigt Billed dukker frem for min Sjæl,
Og af dem til dig en Krands nu jeg binder!