Saa triner Dagen frem / af Gylden Morgen-røde /
Sit Ansicht Vjser først / for Middag den skal møde /
Med Solens fulde Skin. Mand faar et Kiøle-tegn /
udaf en Vidstel Vind alt for en frugtbahr Regn.
Det Kierned-Kroned Straa i grønne Spiirer setter /
sit Skud og Skabning først / og før mand Krantze fletter /
Til Crone Wærdig Mand / af Voxed Laurbær Træ /
Har dog den Seyre-Qvist i førsten Væred Spæ /
Mand finder ingen Frugt / der Vil fra Stamme Sprude
Som ioe fra Knoppen [alt] / har fanged an at trude /
Med grødens visse haab / io før den kommer frem /
Jo føre Høsten skal og hente Kiernen Hiem.
Høy ædle Griffenfeld / hvad i Din Ungdoms Morgen /
Naturens Deylig Sool den hafde sig for borgen /
Brød frem i Tusindtal / i første Blomsters Aar /
Hvor af din Barne Skoe / forundrings fodspor Staar /
Saa Vild’ af Barndoms skye din Dyd igien oplufte /
Og Sindets himmel tryck i Spæde Straaler Puste /
Som siden Bierge høyt / mod Himlen skulle Staa /
Og faa sit fulde Skin / paa Tusind Blomster faa;
Hvad Lærdom / Konster / Vidd? huad Sæder held og Ære /
Som Engle Siæled mænd / i Leer Kar Kunde bære /
Det findes Rent i Dig / Den fremmed Werden Ved /
Huor høyt det Sind har Naaed i Dyder / Maal og Meed.
Nu Deeler du dig selv / med alt det hiert’ og hierne /
I Største Kreffter ud / Din Klaagskabs Maade Kierne /
Er lagt od lucked ind i Kongens Skiulte Raad /
Der yder den Sig Selv / i dalig Troskabs Daad.
Bliv Stor i Kongens Gunst og løcke Daglig[e] Støre /
Men først i Herrens frycht / Luck aldrig Øyne føre /
End werden sige Kand / at Naadens fulde Veld /
Var som een Strøm udøst paa Petter Greffenfeld.
Bliv Gunstig og forund mit Vers et Naadigt Øye
Som ydermeere skal sig til din Priis bemøye /
Betenck Dog Huad du giør / thi giør du detz behag /
Saa bandt du dig med Gunst just paa St. Petters Dag.